Dagbog 6 fortsat - Laos.

Jeg tog ud for at se på landsbyens aktiviteter med en masse børn i hælene på mig. Jeg fik spillet og pjattet med børnene til stor glæde for alle parter. Om aftenen blev der placeret skåle på gulvet og ca. 8 mandlige gæster fra landsbyen deltog i dette måltid. Der blev igen serveret sticky ris, fisk og kyllingesuppe, som altsammen blev spist af de bare fingre. Mørket faldt på, og et enkelt stearinlys, som vi selv havde medbragt, blev tændt. Nu var der tid til personlig introduktion for husets beboere og gæster. Jeg fik stillet spørgsmål om alt fra familie- og dagligliv i Danmark, til hvordan det var at flyve mv. Jeg stillede så selv spørgsmål den anden vej. Jeg kunne hele tiden høre en hvisken og tisken udenfor, men kunne intet se derude pga. mørket. Jeg fik fat i min lommelygte, og lyste derud. Til min store overraskelse, så  stod ca. 50 mennesker derude og lyttede nysgerrigt til alt, hvad der blev sagt i hytten. Efter risvinen havde gået rundt tre gange, så listede gæsterne pænt afsted, og vi kunne så udmattet sove på gulvet i vores medbragte soveposer. Tidligt næste morgen tog vi ud for at se på silkeaber, som holdt til tæt ved landsbyen. Vi skar os igennem buskadset for at se de svingende aber i træerne. Bagefter tog vi hjem til landsbyen igen for at starte den lange trekking tur på ca. 20 km gennem skovens mange fysiske udfordringer. Igen var det meget varmt, men absolut en meget fredfyldt og skøn tur, hvor vi drak vand af saftholdige grene, smagte nedfalden frugt og nødder. Der blev igen spist på skovens bund. På turen stødte vi på en granatlignende lille bombe, hvor sikkerhedslåsen stadig sad i. Bomben var smidt af de amerikanske soldater fra helikopter sidst i 1960erne. Vi lod den pænt ligge....;-). Næste landsby lå tæt ved Mekong floden. Vi blev igen budt velkommen, men denne gang mere moderat. De var i gang med at forberede en tre dages lang bryllupsceremoni, så der var mange ting, som skulle nås. Vi fik serveret kokossaft (helt varmt), og tog så ellers ned til Mekong floden for at bade. Det var simpelthen så forfriskende, og jeg var som et to-årigt barn, som så vand for første gang. Floden er meget bred og et syn for guderne med dens frodighed. Først fik jeg badet i floden, så vaskede jeg mig med sæbe og til sidst vaskede jeg mit tøj, som jeg vådt tog på, så det hurtigere kunne tørre. Så var jeg parat til aftenens ceremoni. Igen blev gæster inviteret og der blev spist ris, fisk og kyllingesuppe på gulvet. Endnu en introduktion og så ellers ceremoni for os, som gik ud på, at der foran os blev anbragt et stort fad, hvorpå der lå en slagtet kylling og snore. Fadet blev løftet tre gange i vejret samtidigt med at vi sagde "Zar". Bagefter tog alle husets beboere snorene fra fadet og gik rundt til os for at binde disse snore om vores håndled. Hermed blev vi med åndernes kraft velsignet med  et lykkeligt og succesfuldt liv. Så kom der atter gang i flasken med risvin, og vi sluttede af med sang af de enkelte lokale. Vi kunne heller ikke slippe og måtte diske op med Kim Larsens "Kvinde min". Det var den sang, som jeg umiddelbart kunne teksten på. Sangen blev  vellykket....:-). Vi blev så inviteret over til "førbryllupsfest". Det var lidt besynderligt. Der var stablet et tv op med karaoke på festpladsen. Der var vel godt og vel 300 gæster, som var placeret rundt om en indhegning, hvor der senere skulle danses. Vi hilste på brudens fader, og iagttog gæsterne fra husets balkon. Pludselig stillede tre af landsbyens ugifte piger sig ind i indhegningen, hvor der skulle danses. Nu blev vi bedt om at følge efter, og inden længe stod vi sammen med de to guider og dansede med pigerne til poplignende folkloresang. Vi skulle jo ikke gå ubemærket derfra, så vi gav den hele armen, så de 300 gæster kunne få noget på opleveren. En total sjov og sindsyg oplevelse, og nok også lidt grænseoverskridende. Nu var det tid til at sove, idet vi var totalt udmattede efter den lange gåtur. Næste morgen fik vi sagt pænt farvel og tog ud på 5 km trekking for at tage med en båd en times tid på Mekong floden. Fik spist i en bambushytte og så ellers med ladvogn tilbage igen til Savannaketh i fire timer, hvorfra vi tog en 10 timers lang bustur til Vientiane, Laos hovedstad, hvor jeg nu sidder. Efter de mange hårde, men supergode dage, slapper jeg af med god mad og drikke. Næste stop bliver Vang Vieng, backpackernes paradis.
Jeg har nu kun tre uger tilbage. Meget, meget mærkeligt. Det bliver nok svært at vende tilbage til det daglige liv igen. Men rart at møde jer allesammen igen. Det ser jeg frem til. Næste nyhedsstof bliver fra Thailand.

Dagbog 7 - Laos.

Rygsækken er ved at være fyldt godt op med masse af oplevelser og indtryk. Der er dog stadig plads til at rumme endnu flere oplevelser, og rejsen er jo langtfra slut endnu. Efter en uge derhjemme, så er jeg garanteret fit for fight til en ny rejse. Men der er jo også et arbejde at passe og nogle regninger, som skal betales.
Jeg kan forstå, at der har været en masse ballade i Danmark og rundt omkring i verdenen pga. Jyllands Postens cartoons af profeten Muhammed. Vi mærker ikke så meget til det, selvom vi nu ikke er særlig langt fra "den kogende gryde" Malaysia og Indonesien. Vi holder lav profil.
Sidste gang jeg skrev, var jeg i Vientiane, Laos hovedstad. Efter nogle hyggelige og afslappende dage i Vientiane, tog vi med bus op gennem et flot bjerglandskab med masser af snoede veje. Busselskabet glemte at hente os på hotellet, så vi kom først afsted om eftermiddagen i stedet for om morgenen. Efter 160 km kørsel så dukkede en lille rigtig hyggelig backpacker-by op ud af intetheden. Pludselig befandt jeg mig blandt tusinder af andre backpackers, som alle havde det samme formål, nemlig at være de største drengerøve m/k for et par dage eller tre.
Byen ligger i et lille smørhul lige ned til en rislende flod omgivet af frodige bjerge. Den første dag lejede vi cykler, og tog 15 km ud af byen for at se på grotter. Det var meget dybe grotter, hvor man kunne gå 2 km ind på glatte sten. I den efterfølgende grotte var der vand, så vi måtte smide klunset og svømme ind. Der var dog mulighed for at klamre os til et oppustet traktorgummidæk. Bagefter kunne vi så cykle videre i vores våde bukser, som dog tørrede ret hurtigt (37 graders varme). Om aftenenen spiste vi på café i liggende tilstand, samtidigt med at vi så masser af FRIENDS afsnit på fjerneren. Det er kotymen på alle spisestederne i byen. Ret weird, men totalt afslappende.....
Næste dag blev vi læsset af tre kilometer op ad floden med hver vores oppustet traktorgummidæk. Nu stod den på TUBING, dvs. vi placerede vores rumpe i ringen i vandet, og så ellers ned ad flodens rislende vand. Allerede efter få hundrede meter dukkede en bar (den første af mange) op ved flodbredden. Op af ringen, og så ellers nyde en iskold Beer Lao og sidde og sludre med de andre. Forinden man forlod stedet, så skulle man svinge sig i lianer eller glide ud af en tovbane og falde fra stor højde pladask i vandet.
Sådan stod det på alle tre kilometer ned ad floden. Efter seks timer og lige inden mørkets frembrud nåede vi så byen ret udkørte og ikke mindst opstemte. Parat til at feste videre.....;-).
Nu var det så igen tid til lidt kulturelt, og turen gik videre op til Luang Prabang, hvor vi nød et par dage med tempelbesøg (et enkelt) og shopping på natmarked. Fik købt hele 3 par casual slå-om bukser. Det ender med, at jeg bliver en hel boheme type. Gad vide, hvad de siger i banken, når jeg tropper op med dem...:-). Herefter blev det tid til at forlade Laos ad vandvejen. I 2 dage sejlede vi på Mekong floden, og efter at have færdiglæst en bog på 600 sider og nydt udsigten langs floden, så dukkede Thailands grænse endelig op.
Efter en lang bustur fra grænsen, så befinder jeg mig nu i byen Chiang Mai, hvor vi på egen hånd på scooter har besøgt vandfald og spist frokost i en bambushytte ved en stor flot sø. I eftermiddag står den så atter på tranport, idet vi tager med tog (ca. 14 timer) til Ayuthaya, en by kun en lille times kørsel fra Bangkok, som bliver vores andet sidste mål inden hjemrejse i næste uge..
Så kommer jeg hjem og nyder sneen sammen med jer..;-).

Dagbog 8 - Thailand/Hong Kong.

Så er jeg landet igen og de tre måneder er gået. Ja, der er jo ikke så meget, som har forandret sig. Det er blevet noget koldere, og nååh ja...Til min store overraskelse, eller mindre.. ;-), så er håndværkere begyndt at lave mit badeværelse samt køkken i lejligheden, så jeg er rimelig hjemløs p.t. Jeg kommer nok til at belemre nogle af jer i den nærmeste fremtid med et par overnatninger. Så er der jo mulighed for at se billeder...;-).
Håndværkerne havde ikke sørget for toiletforhold til mig, så jeg måtte løbe rundt her i nat for at finde et åbent offentligt toilet. Ret paradoksalt, idet jeg har levet rimeligt primitivt på rejsen, men der var altid  mulighed for at komme til et vellignende toilet. Det lykkedes mig ikke i nat. Men heldigvis her til morgen....;-).
Nu står den så på endnu 14 dage med rygsæk, men skidt...Jeg er jo blevet vant til det....;-).
Siden sidst, så fik jeg kørt i bumletog en hel aften og nat ned gennem Thailand fra Chiang Mai til Ayuthaya (en by ca. 100 km fra Bangkok). Det var i selskab med masser af kakkelakker og sod. Fra et vidtåbent vindue fik jeg set det frodige og farverige landskab, som stille og roligt blev passeret. I Ayuthaya stod den på tempelbesøg, men mest afslapning med en bådtur rundt om byen. Byen har tidligere været "hovedstad" langt tilbage i tiden, og det bar den selvfølgelig præg af med sine mange flotte områder og templer. Herefter gik turen til det store og vilde Bangkok. Stor kontrast til det, som vi tidligere havde set. Meget turistet med masser af natteliv og ikke mindst shoppingmuligheder i store centre. Der blev slappet af ved swimming-poolen på hotellets tag, men der blev også tid til "mindre" vellykket sejltur, hvor vi blev dirigeret alle mulige steder hen, som ikke var aftalt. Det er jo ikke sådan, nu når bådstyreren får henvisningsbetaling...;-). Vi fik i hvert fald set endnu et par templer, et mindre zoo med masser af slanger. Nej, jeg fik desværre ikke mig selv overtalt til at holde en af disse slanger..;-).
Efter en lille flyvetur på et par timer eller tre, så landede vi i Hong kong. Jeg var lamslået og imponeret over de mange skyskrabere. Det er en by, der vil noget. Der var så megen aktivitet, at folk ligefrem trippede afsted for at nå det hele. Det var måske også en påmindelse om, hvad der snart venter mig....;-). Nå, men jeg fik købt mig 4 silkeslips med mærket Dolce & GABBENA. Som jeg siger, bare de er farverige, så skidt med mærket...;-).
Jeg vil afslutningsvis sige tusinde tak for de mange e-mails, som jeg har modtaget fra jer på turen. De har været guld værd.

Mange varme hilsner (her i kulden)
René