Disse sider omhandler min tur med rygsæk på nakken til Vietnam, Cambodia, Laos, Thailand og Hong Kong fra primo december 2005 til ultimo februar 2006. Undervejs på min tre-måneders tur skrev jeg rejsebeskrivelser hjem til familie og venner i Danmark.
Rejsebeskrivelserne har jeg lagt ind her til inspiration for jer, som ønsker at betræde disse smukke lande og besøge de venligtsindede lokale.
Samtidig har jeg indsat et udpluk af mine billeder og kort over rejseruten, så den visuelle del også er på plads.

Dagbog 1 - Vietnam.

Så er det tid til lidt nyhedsstof herfra Vietnam, hvor jeg har taget hul på min  tre-måneders lange rejse. Den lange tur med de 2 mellemlandinger foregik uden problemer, men må tilstå, at jeg genså min bagage med glæde.
Jeg sidder lige nu på en internet café midt i Hanoi by omgivet af folk, som sidder på gaden med deres små gryder og spiser aftensmad. Vandbøflerne er nu udskiftet med små minimotorcykler/scooters, som drøner frem overalt uden hensyntagen og med et dytteri uden lige. Der er sanser for alle pengene.
Forleden var vi i Halong Bay. En stor kontrast til storbyen og dens megen aktivitet. Halong Bay er et fredfyldt hav med klippeformationer og øer, som er svært at beskrive. Hvis jeg siger, at jeg befandt mig i en naturpark, som ligner Jurassic Park og det flotteste landsskabssyn fra Ringenes Herre, så er det ikke helt ved siden af. Hvis man er til det spirituelle, så er det her, at energien findes.
I aften begiver vi os med nattoget op til Nordvietnam, hvor vi de næste 5 dage skal trekke i frodigt bjerglandskab og spise og sove hos de lokale minoriteter. Jeg har fundet de uldne sokker og den tykke trøje frem, for vejret deroppe kan komme helt ned til frysepunktet om natten.
Vi har stadig det gode vejr tilgode hernede. Den sidste uge har temperaturen kun været omkring 14 grader celsius, men skidt de lange bounty strande ligger og venter på os længere nede af kysten.....:-).
Jeg håber, at I alle er ved at komme i julestemning derhjemme. Jeg må indrømme, at den kunstige julepynt hernede ikke helt får mig i julestemning, men så er der jo så meget andet at fryde sig over.....;-)

Dagbog 2 - Vietnam.

Xin chao. (hej).

Efter 14 dage hjemmefra, er det nu igen tid til lidt nyhedsstof herfra de mindre varme himmelstrøg. Jeg har måttet overgive mig, og har "pruttet" mig til en fake Puma jakke. Det bedste og mest praktiske køb indtil videre.
Vejret nedad kysten er dog meget bedre, så der venter forud masser af sol. Jeg har fået smagsprøve på solen i dag på toppen af et bjerg i selskab med en budhistisk gudefigur med udsigt til Tam Coc klippeformationer.
Lidt besynderligt, så møder vi ikke ret mange turister på vores vej. Har faktisk oplevet et par gange at vi var eneste turister på seværdigheder. Har fået at vide, at det skyldes, dels fugleinfluenza, dels årstiden, som jo p.t. ikke er den bedste.
Apropos fugleinfluenza, så serveres der ikke kylling og æg på restauranterne, så det gør menukortet mindre udbydende for mig, som er "den store kyllingespiser". Jeg spiser dog ris med soya med chopsticks med stor velbehag skyllet ned med en TIGER beer.
Fugleinfluenzaen er ikke helt under kontrol, idet høns og andet fjerkræ løber frit omkring. Men som med det meste, så har vietnameserne et afslappet forhold til det, så det har jeg også valgt. Bare man tager sine forholdsregler.
Regeringen tilbyder 10.000 dong (ca. kr. 4) for hver død fugl, men den kampagne har vist ikke helt opnået sine mål ;-). De sidste 14 dage har virkeligt stået i kontrasternes tegn. Har oplevet det moderne Hanoi med alverdens mærkevarer. Gadekøkkener lige om hjørnet. Kørt på totalt moderne bjergveje opført med tilskud fra "Vesten". Vandbøflerne har stadig sin berettigelse på vejene. Busser og biler må tålmodigt afvente vandbøflernes sindige bestemmelse. Paradoksalt så er jernbanenettet bagud vejnettet. Togene kører 35-45 km i timen, så turen ned ad Vietnam tager sin tid, men så er der tid til at få slappet af og få kaperet alle indtrykkene sammen med de lokale og alle deres spændende pakkenelliker. Vietnam er et kommunisk folkestyre, så alle har et arbejde. Deres måde at løse dette på ses ret  tydeligt, idet der er to kontrollører til hver togvogn. De forstår at slappe af. Det kunne vi lære noget af. Men man har jo også hørt, at for lidt aktivitet også kan give stress;-). Det skal nu lige siges, at der også er utroligt mange hårdtarbejdende vietnamesere.
Vi har været 5 dage oppe i Nordvietnam i Sapa. En virkelig hårrejsende og utrolig oplevelse. 3 dage boede vi hos forskellige minoritetsgrupper, som hver især bekendtgjorde os deres skikke og levevis på godt og ondt. Vi mødte Flower Mongh folket, som er klædt i meget farverigt tøj, og som bor tæt på den kinesiske grænse. Vi boede en nat hos en enke, som via turismen nu har klaret det så fremragende, at hun nu er den rigeste i landsbyen med både karaoke- og dvd-anlæg samt tv. Huset er dog stadig som det plejer med åben ild og fritgående dyr omkring. Der er ved at ske en markant udvikling i Vietnam.
Markedsmekanismen er ved at gøre sit indtog. Der satses på uddannelse, og de fleste har positive og fremadrettet syn på tingene. Men med alt, så tager det sin tid, og det tror jeg i grunden er helt fint. Vietnam kan tidsnok blive en del af den vestlige kultur.
2. dagen stod på trekking i vejr uden sigtbarhed. Trekkingturen startede i højlandet, og endte i dalen. En tur på ca. 20 km. Jeg havde engang højdeskræk, men den er vist kureret. På stejle og mudrerede skrænter, og balancerende på glatte risterassekanter, fik vi os manøvret ned til en meget smuk dal, hvor vi med åbne blev modtaget af mr. Mingh, ejeren af det hjem, som vi overnattede i. Den aften gjorde jeg min entré på de skrå brædder. Efter en risvindyst med husets herre, tog vi over til mr. Minghs søn for at fejre rejsegilde sammen med mange andre fra landsbyen. Jeg fik stortrommen placeret godt foran på maven, så hænderne var fri til de store slag med trommestikkene. Så gik det ellers løs til stor morskab for alle inklusiv mig selv. Havde dog lidt ondt i håret dagen efter, men bjergluften var utrolig healende.
Er nu i Ninh Binh, en lille soveby, men tager den lokale bus her til aften til Hué. Turen tager 11 timer. Vender snart tilbage med mere nyt fra Østfronten.